Forår i oliefeltet

Det begynder i samme sekund, solen stikker de første stråler op over horisonten og skubber nattemørket til side. De enerverende drøn fra en knallertmotor fungerer bedre end de fleste vækkeure, og larmen fortsætter hver dag hele dagen. Først troede jeg der lå en motocrossbane i nærheden af det beskedne nyindkøbte landhus. Det gjorde mig ærlig talt en smule indebrændt. Små irriterende motorbøller er ikke den mest ideelle nabo, når man drømmer om at slappe af på sin egen syditalienske terasse, og støjforurening burde være omfattet af sælgerens oplysningspligt. Basta.

Problemet var bare, at der ikke var nogen synlig kilde til de irriterende vruuum, vruum, vruuuuum lyde. Huset var - og er - omgivet af oliventræer, og der er ikke mange steder, man kan skjule en racerbane, der er større end dem fra Fætter BR.

Senere viser det sig, at det er træene, der genererer larmen. Oliventræer skal beskæres med 6-8 års intervaller, så i rundt regnet hver ottende træ sidder der hvert forår en maestro og svinger sin motorsav. Den slags landlige sysler kan høres.

Baggrunden for beskæringen er den, at træerne skal have meget lys for at kunne bære frugt. Derfor bliver kronen udhulet, til der kun er store grene tilbage. Beskæringen fjerner alle grene på nær de største, der hver får lov til at bevare et par mindre grene, som ender i en lille kvist med blade på. Resten af løvet samles i bål, der kan gøre Sankt Hans hekse misundelige, hvorefter det overhældes med benzin og brændes.

Resten af foråret er en del marker fyldt med nøgne træer, til trods for at oliven ikke er løvfældende, og så kan man spekulere over betydningen af kronernes form, der er meget forskellig fra den ene provins til den anden. Italienerne sondrer mellem en beskæring a cono, a cilindro, a vaso, a vaso polifonico, a vaso cespugliato osv, og formen siges at afhænge af træernes alder, anvendelse og hvorvidt, man samler frugterne manuelt eller mekanisk.

Jeg er ikke tilstrækkeligt avanceret til, at jeg kan se forskel på alle de forskellige klippeteknikker, men træerne fra Foggia, Bari og den nordlige Brindisi provins kan man altid kende. I dette område beskæres oliventræer på en måde, så grenene i kronen vokser nedad. Effekten er helt speciel. Træerne ligner gamle krogede mennesker, der er stivnet midt i en stopdans. Nogle af dem har endda spaltet stamme, så det ser ud som om de står på to ben.

Derudover er der den nye, omsiggribende dille med at klæde sit oliventræ ud som en kongepuddel. I velplejede haver står nydelige træer med små kuglerunde puder af sølvfarvet løv om hvert led. En frisure, der kræver hyppige klipninger, hvis den skal blive ved med at være dekorativ.

Den slags pyntetræer er der ingen af i mit nærområde, hvor oliventræer værdsættes efter udbyttet. Et træ i sin bedste alder (4-600 år) giver 10-15 liter olie om året, hvis det bliver plejet, fejet og klippet efter alle kunstens regler. Derfor vil foråret altid genlyde af knallertlarm fra mange små benzindrevne motorsave. Der skal holdes gang i den enorme olieproduktion, hvis Puglia skal leve op til sit ry som Italiens svar på Saudi Arabien.

Læs også
Mandler en masse
Snegletid
Basilicatas mærkelige frugter
Kapers i alle sprækker
Krigeriske grøntsager
Årets første grøntsager pakket ind i vat