Rejser i Italien er nedlagt og flyttet til Italian Notes

Click her for at komme til den nye Italiens blog

Byferie i Toscana

Når man siger byferie i Toscana, tænker de fleste automatisk på Firenze, men der er flere alternativer, som hver især har deres helt egen tiltrækningskraft.

Rejser i hælene på Hollywood

To af efterårets præmierefilm fra Hollywood foregår i Italien, og det har allerede fået turister til at strømme til de steder, der vises på lærredet. Således har ’Eat, Pray, Love’ med Julia Roberts forlænget køerne uden for det i forvejen velbesøgte San Crispino gelateria, der ligger i en lille gyde tæt ved Trevi springvandet i Roms historiske centrum. Og alt tyder på, at flere får lyst til at besøge Santo Stefano di Sessani i Abruzzo, et par timers kørsel øst for Rom, når de har lært stedet at kende gennem Georges Clooney og ’The American’.

Glamour og gossip i Ligurien

Selv om Ligurien er en af Italiens mindste regioner, har den en fantastisk kyststrækning, der hvert år tiltrækker turister i tusindvis. De kommer fortrinsvis for at besøge Cinque Terra og se på de kendte, der gennem århundrede har frekventeret området.

CNN stiller i artiklen 'Dazzling Liguria, the most glamorous coastlline in Europe' skarpt på rivieraens evne til at tiltrække de unge, de smarte og de umanerligt rige, og de giver en herlig gossip guide til de mest stjernespækkede byer. Portofino beskrives som stedet, hvor store forfattere som Guy de Moapassant, Truman Capote, Friedrich Nietzche og Virginia Wolf har søgt inspiration og ro til at skrive. Her kan man være heldig at rende ind i George Clooney, Tom Cruise og Denzel Washington, ligesom Madonna er spottet i joggingtøj uden for et af de fashionable hoteller.

San Remo kendes især for sine casinoer, drivhusblomster og den årlige musikfestival, der i Italien er større end MGP. Og så er der Cinque Terra, der med sine krogede gader og diskrete bugter gør det svært at blende ind med stjernerne. De har dog været der, ligesom hundredvis af elskende, som har sat deres præg på kærlighedsstien mellem Riomaggiore og Manarola.

New York Times går den anden vej og forsøger at undgå turisterne. Et alternative er Lerici , som i ’An Italian Beauty Without Foreign Suitors’ beskrives som et sammensurium af pastelfarvede huse mellem de strande, halvmåneformede bugter og stenede klipper, der danner overgangen til det funklende hav. Lerici kan ligesom så mange andre steder langs kysten prale med de mange forfattere, sangere og kunstnere, der gennem tiderne har besøgt byen, og den tiltrækker stadig mange turister. Byen har dog kun 500 parkeringspladser, og det begrænser tilstrømningen.

For dem der gerne vil opleve Cinque Terra, men ikke har midlerne eller lysten til at menge sig med jetsettet, har JyllandsPosten et godt råd. De har fundet en campingplads med en formidabel udsigt tæt ved Manarola, og fortæller om stedet under overskriften ’Camping i flere etager’.

Imens tilbringer New York Times ’36 Hours in Genoa, Italy’, hvor det trods en meget lidt glamourøs fortid vrimler med vinbarer og restauranter. De går tur langs havnen og besøger det maritime museum; udforsker den meget gamle bykerne med den zebra-stribede San Lorenzo Katedral, shopper lidt rundt og stopper i Via Garibaldi, hvor smukke fredede paladser er omdannet til museer. Efter halvandet døgn konkluderer avisen, at Genova har gennemgået en fantastisk forvandling gennem de senere år, og at byen i dag er langt bedre end sit rygte.

Photo credits: Riomaggiore af rdesai på Flickr

Sicilien rundt med mafiosi og filmstjerner

For alle, der planlægger en tur til Sicilien, er der masser af inspiration at hente i sommerens rejseartikler. Faktisk kommer de hele øen rundt.

Lonely Planet har f.eks. udgivet en ’Mini guide to Palermo’, hvor man udover hoteller og restauranter finder en liste over 5 steder, man bare må se i Siciliens hovedby. Det er de byzantiske mosaikker i Cappella Palatina, som kong Roger II designede i 1130. Fødevaremarkedet Mercato della Vucciria, hvor man kan købe souvenirgaver til hele familien i form af nødder og krydderier. Museo Archeologico Regionale, der har en stor samling gamle kunstgenstande. Convento dei Cappuccini med de makrabre katakombre der rummer 8000 mumificerede lig. Og endelig operahuset Teatro Massimo, der var med i Francis Ford Coppola's Godfather III.

Lidt syd for Palermo finder man den første af de ejendomme, som den italienske stat har eksproprieret fra dømte mafiosi, og som nu er omdannet til Bed & Breakfasts, skriver NY Times i artikel ’Mafiosos’ Retreats, Peacefully Repurposed in Sicily’. Agriturismo Portella della Ginestra tilhørte oprindeligt Bernardo Brusca, der var leder af en af Siciliens mest brutale mafiafamilier. Han døde i 2004, mens han afsonede livstidsdom for flere mord, men hans hus fra det 17. årh., der ligger i Jato dalen, er i dag omdannet til feriested, samtidig med at jorden dyrkes økologisk.

Lidt længere inde i landet ligger Corleone, hvor en anden af virkelighedens godfathers Totò Riina havde sit landhus, der også står for at blive genåbnet snart som agriturismo.

Rejseliv har besøgt en agriturismo nær Trapani og tror fejlagtigt, at det svarer til en dansk bondegårdsferie. De finder hurtigt ud af landbrugsidyllen består af firben, hønsegård, krydderurter og ricotta fremstilling, men ender alligevel med at have en god ferie med fine oplevelser for børn og voksne.

Trapani i det nordvestlige hjørne af Sicilien har også haft besøg af Svenska Dagbladet, som kalder området 'Siciliens hemliga sida'. Herfra tager journalisten på udflugter til skønne mennesketomme sandstrande og Selinunte med de græske ruiner, ligesom rejsebeskrivelsen byder på rigeligt Marsalavin og olivenolie.

Imens holder tyske Die Welt sig til den østlige side af øen. Journalisten bag 'Sizilien mal mit Models statt mit Mafia' er så betaget af Taorminas nostalgi og glamour, at hun ikke orker kravle op på Etna. Til gengæld nævner hun sygt mange filmstjerner og et par strandanmeldelser bliver det også til.

Irske Independent besøger ligeledes Taormina og more sig over en gammel historie med Elizabeth Taylor, der smadrede en guitar i hovedet på Richard Burton, men det populære feriemål er kun som et stop på en større rundrejse. I 'Sicily: The clue to everything' inviteres læserne med til Silvestri krateret 2 000 meter oppe på Etna. Lipari, der er en af de syv Æoliske øer, barokbyen Noto, hvis is også får en anbefaling med på vejen, de gamle ruiner i Syracuse, samt byen Savoca, hvor flere scener fra den Godfather filmen i 1972 blev optaget.

Dermed når mafia-turismen hele Sicilien rundt.

Rundt om Siena

I denne uge kåredes årets vinder af Palio di Siena – det saddelløse hestevæddeløb, der har være afholdt hvert år siden midten af 1600-tallet på Piazza del Campo. Umiddelbart forinden var det lykkedes Italiens turistminister, Michala Brambilla, at kaste grus i maskineriet ved at sammenligne det traditionsrige væddeløb med tyrefægtningen i Spanien og foreslå et forbud. Det giver os en god anledning til at se på, hvad rejsejournalister ellers får tiden til at gå med i Siena.

I ’There goes the neighbourhood’ følger New Zealand Herald sporet af en flok næsehorn, der spreder sig lige ved for den smukke plads med hesteløbene. Næsehornene pryder gadeskiltene og er så små, at de kan være svære at få øje på, men jagten skulle være ganske underholdende. Næsehornet er et symbol på Sienas 17. contrade, mens andre af de gamle bydele har ulv, snegl, pindsvin eller skildpadde i deres heraldik.

Dyrelivet kan studeres på alle de flag, der vajrer over byen i forbindelse med palioen, hvor de forskellige contradaer kæmper mod hinanden. Den contrada, der vinder, fejrer sejren med at lade vinen flyde i det lokale springvand, der også pyntes med ret relevante dyresymbol, der i næsehornets tilfælde skal signalere styrke og vildskab.

De mange tusinde mennesker, der rejser til Siena for at opleve palioen, kommer som regel i bil, men den engelske avis Telegraph slå et slag for den langsommere togkørsel. I ’Slow train to Siena’ kan man læse, hvordan det toskanske landskab skifter karakter, når man ser det fra en togkupe. Journalisten stiger på regionaltoget i Chiusi og kører forbi planteskoler med små oliventræer og cypresser, hilser på et fulgeskræmsel, der vogter over en solsikkermark og kommer helt tæt på vinstokkene ved Montepulciano. Derefter går det opad til bakkerne omkring Siena. Det fascinerende ved denne form for slow travel er, at toget kører sine helt egne veje gennem områder, hvor bilisterne sjældent kommer. Ulempen er tiden og den kendsgerning at de regionale togstationer ikke altid ligger i umiddelbar nærhed af de byer, der er opkaldt efter, men alt det kan du læse mere om i ovenstående artikel.

Siden slow travel artiklen blev trykt, er Telegraph blevet mere betænkelig ved Toscanas postkort skønhed. ’At war under Tuscan skies’ beskriver forestillingen om olivenlunde, der flimrer i sommervarmen, og vidunderlige småbyer som klynger sig til bakketoppen. En virkelig illusion, der måske ikke er så holdbar, som man kunne ønske. Grimme reklamer og skilte bryder idyllen omkring San Gimignano, og hvad værre er, så er man nu begyndt at opføre et fabriksanlæg, der skal fremstille brændselsbriketter, 15 km fra Montepulciano i Val d’Orcia. Det har fået miljøorganisationer til at protestere. Samtidig har Enel etableret et energianlæg, der har forurenet drikkevandet, ved Toscanas højeste bjerg Monte Amiata. På den anden side af bjerget skæmmes udsigten af vindmøller, og der er flere lignende tiltag på vej. Artiklen konkluderer, at kortsigtede økonomiske hensyn truer det gamle kulturlandskab, som turisterne sætter så stor pris på.

Photo credits: Siena af PhillipC på Flickr

Spisesteder i Rom

Anbefalinger af restauranter og spisesteder hører med til jobbet for de fleste rejseskribenter, der må kæmpe sig igennem gode og dårlige, dyre og billige madoplevelser for at kunne rådgive læserne. Vi nøjes med at viderebringe anbefalingerne fra de store engelsksprogede aviser, der hen over sommeren har prøvesmagt Rom.

Forfatterens og kokkens smag
Den engelske forfatter Tom Fort udnævner i The Telegraph Rom til ’My kind of town’. og han anbefaler, at man indtager frokosten ved Pantheon på Ristorante di Rienzo. Is med den bedste udsigt finder han på Via della Seggiola 12, mens hvidvinen skylles ned på barer nær Campo dei Fiori eller Trajan Forum. Til middag sørger han den gammeldags og elegante stemning på Ristorante Vecchia Roma og La Campana.

På samme vis deler lederen af den 3-stjernede restaurant La Pergola, Heinz Beck, ud af sine romerske yndlingssteder i Financial Times. Hvis han skal spise udendørs tager han til restaurant Molto, der har gedigen, tidssvarende mad og sin egen private gårdhave i Parioli kvarteret. Da Felice fremhæves som et ægte romersk trattoria. Osteria San Cesario byder på forkælelse og mad ‘som vor mor lavede det’, mens Il Gelato di San Crispino hyldes som det bedste ismageri for den hjemmelavede is og ikke kun for sin medvirken i den nye film med Julia Roberts kaldet "Eat, Pray, Love" .

Rom for fattigrøve
The Telegraph har også haft en prøvesmager i Rom med et begrænset budget på omkring 2500 kr. til en hel weekend - alt inklusive. Han finder, at pengene rækker forbløffende langt, fordi man ikke behøver betale for sightseeing, og fordi man kan få rigtig god pizza og pasta efterfulgt af en kop stående kaffe til næsten ingen penge. Pizzaen hentes fx hos Roscioli, der er et historisk pizzabageri med et par barstole, Da Ivo i Trastevere eller hos da Baffeto, hvor der ofte er kø ved bordene. Hos Gusto kan man både få pizza med et glas vin samt buffet og salad for under 10 euro, og priserne er ikke meget højere på trattoriaer med ægte italienske retter som Gino og Luzzi. Den italienske is fra San Crispino til 2 euro vælter heller ikke budgettet.

Lokale favoritter
Imens har New York Times jagtet nogle af romernes traditionelle retter og spisesteder. De beskriver en ny trend med fokus på lokale produkter og anbefaler fx Urbana 47 i Monti, hvor man udover færdigretter kan købe lokale råvarer, bestik og inventar. I samme område ligger Mia Market, der er en økologisk cafe og madbutik, som blandt andet sælger quiche-agtige torte rustiche med sæsonens grøntsager. Vinbaren Enoteca Provincia Romana, hvor man udelukkende finder vine, brød og chokolade fremstillet i en radius på omkring 50 km fra Rom.

The Guardian følger i hælende på de lokale og finder frem til romernes foretrukne spisesteder, hvor man kan få rigtig god mad til rimelige priser. Guardians udsendte starter dagen med espresso på Caffe Sant'Eustachio ikke langt fra Pantheon, hvor de locale flokkes om disken. Frokosten står på klassiske retter som gnnocchi og saltimbocca alla romana hos La Taverna dei Fori Imperiali ikke langt fra Colosseum. Romerne kan bruge lang tid på at skændes om, hvor man får byens bedste is, men et bud kunne være Ciampini midtvejs mellem den Spanske Trappe og Piazza Navona. Apperitiffen indtages på Freni e Frizione i Trastevere, som også fattigrøven fra The Telegraph har et godt øje til. Den mest fantastiske vinbar, kaldet Il Goccetto, ligger rundt om hjørnet fra Campo dei Fiori. Og så er det tid til aftensmad og valget mellem pizza, pasta og mere avancerede retter.

Da Baffetto nævnes igen som et af Roms bedste pizzeriaer sammen med La Montecarlo og Formula Uno i San Lorenzo. Uforglemmelige, enkle pastaretter fås på Roma Sparita i Trastevere, der især er kendt for sin ’cacio e pepe’, en spaghetti med lokal fåreost og peber. Mens dem der vil smage det autentiske romerske køkken henvises til Il Pommidoro i San Lorenzo eller den lidt dyrere Palatium ved den Spanske Trappe.