Et kristent Kinderæg

Mere religion
En tur i tidsmaskinen
Kaproning i ståbåd







Det siges, at Christopher Columbus sendte en god ven til Loreto for at takke den hellige jomfru for opdagelsen af den nye verden, og det vides, at omkring 4 millioner katolikker hvert år følger trop. Når man ser bort fra Peters Kirken i Rom og Padre Pios udstillede legeme i San Giovanni Rotondo, er Santa Casa i Loreto 30 km fra Ancona et af de helligste steder i Italien.

Det er grunden til at cirka hver anden butik i den hyggeligt bilfrie gågade handler med kors, ikoner, kort, krus, krukker, malerier og figurer af Jesus eller Jomfru Maria. Det giver lidt spiritualitet til indkøbene, der klæder bikinien fra Calzedonia og nederdelen fra Esprit. Samtidig prydes gadebilledet af op til flere nonner og munke i tækkelige middelalderdragter som kontrast til de moderne italieneres åbenbaring af mave og balder.

Santa Casa, der ligger inde i domkirken midt på hovedgaden, skulle efter sigende være det hus, hvori Jomfru Maria blev født, der hvor hun modtog bebudelsen om Jesus fødsel, og der hvor den hellige familie søgte tilflugt efter uddrivelsen fra Egypten. Et kristent Kinderæg.

Dem, der har hørt efter skolens religionsundersvisning, vil sikkert indvende, at det hus burde ligge i Nazareth på den anden side af Middelhavet, og deri har de helt ret. Huset lå i Palæstina frem til slutningen af 1200-tallet, hvor de muslimsker herskere luftede tanke om at omdanne det til en moske. Det kom en flok engle for øre, så i 1291 tog de Marias hus på nakken, bredte vingerne ud og fløj hele helligdommen mod nord. Første mellemlanding var i Kroatien, men tre år senere den 10. december 1294 dukkede huset op på en laurbær kranset bakketop uden for Ancona, og der har det stået siden. Historikere hævder ganske vist, at huset er kommet til Italien med båd, men det kan de ikke bevise. Det eneste, der ligger fast, er, at huset ligner noget, der stammer fra Mellemøsten omkring år 0.

Huset i sig selv er ikke noget særligt. En ydmyg stenbygning med dør og vindue, og en fin Jomfru Maria figur, der siges at være skåret af Sankt Lukas. Figuren er så gammel, at træet, den er skåret af, er helt sort, men samtidig er den belæsset med ædelstene. Et lerkar, som også skulle stamme fra Jesus barndomshjem, er beklædt med guld. Hele stenhuset er pakket ind i de flotteste marmorudskæringer. En bizar kontast.

Kontrasten går igen ved indgangen til domkirken, hvor det myldre med turister i shorts og ærmeløse bluser, trods store plakater med opfordring til at vise lidt respekt, iklæde sig passende tøj og dyppe fingeren i helligt vand, inden indtræden i kirken.

Inde ved Santa Casa står en busfuld polakker i billige joggingdragter og fotografere hinanden foran helligdommen, alt imens en kirketjener gør opmærksom på at fotografering i kirken er forbudt. Heldigvis for polakkernes familiealbum forstår de ikke italiensk, og kirketjeneren opgiver ret hurtigt at håndhæve ordensreglementet. Måske venter han på, at englene får øje på miseren og endnu en gang løfter Santa Casa op for at flytte det til en sted, hvor det bliver ordentligt værdsat.