Man får blodvabler så store som æg. Fødderne bliver fuldstændig sorte, og man kan ikke gå flere dage bagefter, fortæller Stefano om den gang for mange år siden, hvor han gik ’pappamusci’. Som så mange andre indfødte francavillanere, har Stefano deltaget i ’il pellegrinaggio ai Sepolcri’. En pilgrimsfærd, der begynder Skærtorsdag eftermiddag og slutter 24 timer senere. Et renselsesritual Pappamusci er hætteklædte pilgrimme, der to og to langsomt går gennem byen på bare tæer. De bærer en lang hvid kjortel, et reb om livet, en flødefarvet kappe og et forklæde med indskriften ’Decor’ og ’Carmeli’. I den ene hånd har de en stav og i den anden en rosenkrans, men det er hovedbeklædningen, der påkalder sig størst opmærksomhed.
Anonyme pilgrimme
Pappamusci skal være anonyme. Derfor har de en hætte over hovedet med små huller til øjnene, hvilket får udenforstående til at tænke på Ku Klux Klan. For pilgrimmene har ritualet en helt anden betydning. Det er en rejse mod renselse og perfektion, og alle byens mænd bør deltage i optoget mindst en gang i livet. 24 timers bodsgang.
Man mener, at den lokale betegnelse ’pappamusci’ har rødder i græsk, og betyder den sorte præst eller den langsomme og stille præst. Flere religiøse ordener står bag arrangementet, men traditionen er formodentlig kommet til Francavilla Fontana med de spanske Jesuitter i 1500 og 1600-tallet. Siden har den årlige bodsgang været en fast tilbagevendende begivenhed i forbindelse med påsken.
Pappamusci går fra kirke til kirke i 24 timer. Ved indgangen til hver kirke banker de staven i jorden og hilser eventuelt på andre pappamusci, de møder på vejen, og fortsætter op til alteret for at bede, inden de går videre til den næste kirke på ruten. Hver bevægelse er et ritual, som er overleveret fra far til søn, uden nogensinde at være skrevet ned i liturgien.
La processione dei Misteri
Pappamusciernes lidelser kulminerer Langfredag aften, hvor de deltager i ’la processione dei Misteri’. Efter 24-timers vandring på bare tæer skal de hver især slæbe et flere meter langt, tungt kors gennem byen. En kraftanstrengelse, der næsten gør ondt på tilskuerne også.
Optoget afsluttes med træfigurer, som forestiller forskellige stadier af Jesus’ lidelse, og til allersidst bæres den sorte Madonna gennem gaderne. På det tidspunkt er pappamusci segnefærdige, men de har gennemført deres renselsesritual og kan som Stefano leve højt på bedriften i mange år frem.
Anonyme pilgrimme
Pappamusci skal være anonyme. Derfor har de en hætte over hovedet med små huller til øjnene, hvilket får udenforstående til at tænke på Ku Klux Klan. For pilgrimmene har ritualet en helt anden betydning. Det er en rejse mod renselse og perfektion, og alle byens mænd bør deltage i optoget mindst en gang i livet. 24 timers bodsgang.
Man mener, at den lokale betegnelse ’pappamusci’ har rødder i græsk, og betyder den sorte præst eller den langsomme og stille præst. Flere religiøse ordener står bag arrangementet, men traditionen er formodentlig kommet til Francavilla Fontana med de spanske Jesuitter i 1500 og 1600-tallet. Siden har den årlige bodsgang været en fast tilbagevendende begivenhed i forbindelse med påsken.
Pappamusci går fra kirke til kirke i 24 timer. Ved indgangen til hver kirke banker de staven i jorden og hilser eventuelt på andre pappamusci, de møder på vejen, og fortsætter op til alteret for at bede, inden de går videre til den næste kirke på ruten. Hver bevægelse er et ritual, som er overleveret fra far til søn, uden nogensinde at være skrevet ned i liturgien.
La processione dei Misteri
Pappamusciernes lidelser kulminerer Langfredag aften, hvor de deltager i ’la processione dei Misteri’. Efter 24-timers vandring på bare tæer skal de hver især slæbe et flere meter langt, tungt kors gennem byen. En kraftanstrengelse, der næsten gør ondt på tilskuerne også.
Optoget afsluttes med træfigurer, som forestiller forskellige stadier af Jesus’ lidelse, og til allersidst bæres den sorte Madonna gennem gaderne. På det tidspunkt er pappamusci segnefærdige, men de har gennemført deres renselsesritual og kan som Stefano leve højt på bedriften i mange år frem.
Alligevel er det ikke noget, man taler om. Ingen ved, hvem pappamusci er, for deltagerne er totalt anonyme. Kirkernes lister over deltagere bliver destrueret umiddelbart efter processionen. Man kan kun forsøge at gætte, hvem der har været med, når man ser mænd med en mærkelig gangart på markedet og i byen lørdag morgen.
Andre årligt tilbagevendende begivenheder
En tur i tidsmaskinen
Kaproning i ståbåd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar