Selv om Catanias prøvelser omfatter lavastrømme og jordskælv, har byen alligevel bevaret et par oldtidslevn. Anfiteatro, Teatro Romano og l'Odeon fra det andet og tredje århundrede fvt. står stadig, tæt omgivet af stærkt trafikerede veje, boligblokke og Benetton butikker. Deri er der ikke noget usædvanligt. Mange italienske byer kan fremvise lignende arenaer med siddepladser stablet op i sten. Det er ”Ikke noget særligt”, som Benny Andersen skriver i sin indre bowlerhat.
Alligevel studsede jeg over det græske teater, for ikke nok med at Catania havde sat en fin lille plade op, der sagde, at her var resterne af et græsk teater. Kommunen havde også gjort sig den ulejlighed at oversætte teksten til braille, så der var en masse fine små prikker, man kunne massere fingerspidserne på. Ideen med at vise hensyn over for blinde og handicappede er smuk, og desværre også temmelig usædvanlig i en italiensk sammenhæng, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvilken glæde svagtseende har af at vide, at man bag et hegn ti meter foran dem, kan se et hul, hvor nogle mennesker for 2000 år siden har lagt nogle sten.
Måske vil de meget hellere have ordnet fortovet, så man ikke skal løfte foden en halv meter for at forcere en kantsten?
Andre mærkværdigheder
Parkeringsplads for storken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar