onsdag den 7. oktober 2009

Mellem venner i en siciliansk storfamilie



Som nabo til Siracusa og Noto er Avola ikke en af de sydsicilienske byer, der bliver brugt flest bogstaver på i rejsebeskrivelserne, men Avola har givet navn til sin egen drue, der er fine badestrande i Avola Marina og byen har flere indbyggere end Sønderborg, hvilket i sig selv burde udgøre et ”claim to fame”. Her er ikke så meget turisme, at alt er omdannet til et frilandsmuseum, og heller ikke så lidt, at cafeer og restauranter lukker. Et perfekt udgangspunkt for små ekskursioner rundt i området.

Vi ankom til Avola Marina en lørdag lidt over middag, og fandt en flot B&B ved navn Villa Eben Ezer lidt væk fra stranden. Porten var låst, og ingen besvarede klokken, men heldigvis stod der et telefonnummer, og stemmen i den anden ende lovede efter mange undskyldninger og meget snak at komme ”subito”. Femten minutter senere trillede et ungt par med en lille dreng ind foran huset, og fruen kunne ikke undertrykke et lille rejehop og et ”Yes” med bøjet arm og knytnæve, da vi accepterede værelset og prisen.

- Vi har haft Bed&Breakfast i tre år, og det hele er nyrenoveret, fortalte ejeren Salvatore, mens han fremviste det lækre værelse med kæmpe terrasse og en formidabel udsigt over havet og bjergene. For en nyetableret virksomhed gør krisen ondt, og Salvino havde været nødt til at sænke priserne med 25%. Alligevel var belægningen i højsæsonen usædvanligt ringe.

Stedet er opkaldt efter en hebræisk konge, og det skulle ifølge Salvatore betyder det ”Qui si trova soccorso”. ”È una bella storia”, som han siger. Husly og hjerterum dækker også hans kones mange søskende. Hun er ud af en ægte siciliansk familie, hvor moderen på 45 år har 8 børn i alderen fra 14 til 30 år. De fem søstre samles hver søndag med mænd og børn i Villa Eben Ezer for at gå til stranden sammen, så der er et leben af mennesker omkring indgangen.

Men som der står på hjemmesiden ”Ti sentirai tra amici”

Andre overnatningssteder
Konceptet Astrid

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629