Beppe Severgnini gør sig i "Manuale del Perfetto Turista" lystig over italienernes trang til at finde på kreative og eksotiske navne til deres hoteller, barer og restauranter. De fleste inspireret af fjerne steder:
"Questa abilità di inventare nomi è certamente una caratteristica italiana...sembra che i proprietari abbiano preso un atlante e fatto una gara: vince chi trova il posto più strano."
Det morede jeg mig en del over at læse, men først nogle dage senere stødte jeg på et eksempel i den virkelige verden.
Netop ankommet til Catania var vi på jagt efter et sted at sove, og lige ved hovedgaden, gågaden, politistationen og det lukkede marked fik vi øje på en første sals lejlighed med nogle flag og et skilt, der sagde ”Bed & Breakfast Astrid”. Det virkede helt perfekt, hvis man ser bort fra en lidt smålig modvilje mod at indlogere sig hos en svensk/dansk/norsk repræsentant for ”udvandrerne”, men vi ringede på døren, og blev næsten blæst omkuld af en speed-snakkede midaldrende dame.
- Vi har et ledigt værelse, og I er velkomne til at overnatte her, men vi har et lille problem. Der er håndværkere i bygningen, strømmen er lige røget, og for at sige det, som det er, så ved vi ikke, om de får strømmen fikset om en time eller om det først sker i morgen. Her er altså ingen elektricitet, så jeg ved ikke, om det har jeres interesse, men hvis I er friske på at leje værelset alligevel, kan vi finde en god pris. Skal vi sige 30 euro? Og jeg skal nok sætte stearinlys op, så I kan orientere jer. Det bliver en helt uforglemmelig og meget romantisk nat, lovede hun.
Om det skyldes hendes charmerende overtalelsesevner, prisen eller manglende fantasi til at forestille sig at et strømbrud ikke ville blive repareret inden for et par time, aner jeg ikke, men vi tog imod tilbuddet, fik udleveret en nøgle og aftalte med damen, at hun ikke behøvede have morgenmad klar før klokken 8 næste morgen. Derefter gik vi ud i byen, og da vi kom tilbage omkring midnat var der tændt små juletræslys i entreen, på toilettet og på natbordene. Ellers var den fremmede lejlighed bælgravende mørke, lidt uhyggelig, meget stemningsfuld og noget af en udfordring med kontaktlinser.
Næste morgen hørte jeg damen pusle rundt i entreen kl. 6.30, men klokken 8.00 var både hun og hendes to voksne, hjemmeboende sønner som sunket i jorden. Til sidst måtte vi se i øjnene, at morgenmaden bestod af den supermarkeds brioche og juice brik, der var stiller frem på værelset.
Vi lagde 30 euro på kommoden og håbede, at pengene kunne hjælpe den i øvrigt meget søde familien til at betale deres el-regning, så de ikke behøvede gemme sig for deres gæster. Men inden vi smækkede døren efter os, kunne jeg ikke lade være med at smile af damens bemærkning, da jeg dagen før havde spurgt, om det var hende, der var Astrid?
- Nej da, svarede hun overrasket. Jeg hedder Pina, og jeg er født og opvokset på Sicilien. Astrid var bare sådan et koncept, jeg fandt på, fordi der skulle ske noget nyt i mit liv, og jeg syntes, det lød så godt sammen med Bed & Breakfast.
Andre hjemmebesøg
I Cosimas køkken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar