Kigger man sig omkring på Internettet, findes der mange forskellige historier om, hvordan grappaen opstod, men for indbyggerne i Bassano del Grappa hersker der ingen tvivl. Den lokale brændevin, som bønderne destillerede af det druekvas, der blev tilovers ved vinproduktionen, fik tilnavnet ’grappa’ efter egnens store bjerg, og det var også her – i Bassano – ved bjergets fod Bortolo Nardini i 1779 fandt ud af at raffinere processen.
Problemet med destillering af druekvas er, at det danner træsprit, som er ret så giftigt og kan forårsage blindhed og pludselig død. Træspritten fordamper ved en lavere temperatur, end den drikkelige alkohol, så den skal ”skæres af”, inden den egentlige grappa fremkommer. Samtidig må druekvaset ikke brænde på, da det ødelægger smagen, så opvarmningen skal ske i vandbad eller ved vanddamp. Til det formål har man udviklet nogle specielle Storm-Pske anordninger og apparater, hvor brændevinen fordampes og fortættes i små mærkelige kolber. Det synes farligt indviklet, og arbejdet kræver da også så meget specialviden, at det i Italien kun er autoriserede grappamagere, der må destillere druekvas. Druekvas fra Syditalien skal altså forbi et destilleri i Foralperne for at blive til grappa.
Hvordan det foregår i dag og foregik for 100 år siden, hvor brændevinsmesteren rejste rundt fra gård til gård i det tidlige efterår, når vinen var høstet og presset, kan man se på Poli museet i Bassano del Grappa, hvor der også er mulighed for at købe og smage på varerne. Og skråt over for Poli ved broen over Brenta-floden driver Nardini familien stadig sit ”Osteria sul ponte”, hvor der fredag eftermiddag er kø ved udskænkningen. Her oplever man virkelig grappaens rolle som en integreret del af den lokale kultur.
Mere om vindruer:
Italien fejrer vinhøsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar