onsdag den 23. september 2009

Italien fejrer vinhøsten



Mens de sidste druer plukkes, gør 569 byer over hele Italien klar til at fejre høsten. Byerne står som medlem af organisationen Città del Vino , hvilket som regel bekendtes på et skilt ved alle indfaldsveje. En Città del Vino har per definition givet navn til sin egen IGT, DOC eller DOCG vin. Og vinen er en integreret del af byerns historie, kultur og traditioner. Derfor vælge mange byer også at markere Vendemmia 2009 med en Festa dell'uva e dei Vini, som det er tilfældet i Castelnuovo Berardenga og Chiusi i Siena provinsen, Velletri i Roma, Brisighella i Ravenna, Pianello Val Tidone i Piacenza og Montefalco i Perugia provinsen de kommende dage.

Vores by med 20.000 indbyggere har en lille håndfuld vinproducenter og koorperativer. Her kan man se bønderne indlevere druer og følge presningen og lagringen i tanke og på fade, mens bjerge af pressede og gærede druer vokser på gårdspladsen. Et sted sidder familien oven i købet og tapper vinen på flasker, hvorefter den langes direkte over disken. Her er også et lager med en fin samling halvgamle amforaer i ler, og indehaveren viser gerne rundt og fortæller om processen. Desværre står vinens kvalitet ikke helt mål med hyggen.

Små lokale producenter har svært ved at konkurrere med de store vinhuse, både når det gælder kvalitet og pris. Deres vin får nemt meget høje procenter og en lidt rå karakter, så den adskiller sig ikke væsentlig fra bøndernes egne frembringelser, som de med stolthed deler ud til venner og familie.

Vi har kun 40-50 meter gamle Primitivo stokke, og druerne tager fuglene eller naboen, da vi desværre aldrig er i Italien i september. Til gengæld får vi ind imellem en dunk med 5 liter kraftig, hjemmelavet vin, og høsten kan man efterhånden nemt følge på afstand, f.eks. gennem bloggen Love Sicily , der har små film om Vendemmia 2009 liggende.

Mere om planter
Indiske figner fra Mexico

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629