onsdag den 16. september 2009
Indiske figner fra Mexico
Fico d’India er en helt igennem fantastisk plante. Ikke nok med at den med sit ubehageligt stikkende ydre kan holde ubudne gæster på afstand. Den kan også trylle halvgold klippegrund om til væske, vitaminer og næring. Og så kan den kurere alt fra snitsår til skørbug.
Udbredelsen af kaktusfigner i Sydeuropa siges at være Columbus’ skyld. Han skulle have haft dem med tilbage fra sit besøg i Mellemamerika, hvorfor planten ganske logisk hedder fico d’India på italiensk. I dag vokser 3-5 meter høje fichi d’india vildt over det meste af Syditalien. Planten er praktisk som hegn, og de afvekslende farver med støvede blågrønne blade, gule og orange blomster og røde frugter tager sig godt ud i landskabet.
Samtidig er kaktusfignen utroligt nem og nøjsom. Planten formeres ved at brække et friskt blad af og sætte det i jorden med et par sten som støtte. Den behøver hverken særligt meget vand eller særligt meget jord. Og hvis alt andet brænder, hvilket sker jævnligt, når der skal bund i ukrudtet, går fichi d’India ikke ud men nøjes med at hænge med bladene, så de ligner en luffe, der vinker. Ret sødt på den sørgelige måde.
Frugterne smager lidt af vandmelon tilsat et ekstra skud C-vitamin. De er saftige, syrlige og søde og et dejligt supplement til morgenmaden, hvis det ikke lige var for deres overdrevent store indhold af ufordøjelige, sorte kerner. Dertil kommer besværet med at befri frugterne for skallen med dens lange stikker, så min yndlingsfrugt bliver det næppe. Jeg gider heller ikke eksperimentere med at konservere den, selv om naboen har demonstreret hvordan man gør, ved at hænge bladene til tørre med frugterne nedad i min trulli. Resultatet så ikke så lækkert ud, at metoden er værd at kopiere.
Omvendt husker jeg oliven maestro’ernes trick med at skære bladet af en fico d’India midt over og gnide saften på de sår og rifter, de får på hænder og arme, når de beskærer træer. Bønderne påstår, det virker bedre end Compeed plaster, forudsat selvfølgelig at man ikke punkterer hænderne på de mange pigge.
Læs også Mandler en masse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar