Bortset fra et langt blik over grænseovergangen ved Monte Bianco i begyndelsen af 1980erne gik min første Italiensrejse til Villa Rosa di Martinsicuro i Teramo provinsen. Et T-kryds af en badeby, der ligger midt i et gammelt floddelta. I 1991 havde Villa Rosa hoteller, ferielejligheder, hestevogne og aftenåbne bikinibutikker, som tiltrak et broget klientel af danskere og tyskere, der i princippet lige så godt kunne være blevet på Lidoen i Veneto. Udover stranden og gelateriaet havde byen nemlig ikke alverden at byde på, indtil den dag der kom et cirkus forbi.
Det var ikke verdens største cirkus, så alle de medvirkende havde flere opgaver og et fantastisk talent for multitasking. Cirkusdirktøren med stor mave, smoking og høj hat var således også billetkontrollør, popkornsælger, jonglør, klovn og tryllekunstner. Den lettere overvægtige, midaldrende dame, der sad i billetlugen, optrådte også som linedanser og trapezkunstner iført rød trikot og netstrømper. Og så var der en meget bleg og tynd ung mand, der brugte pausen og tiden op til forestillingen på at stå i et hjørne og kæderyge. Han var forestillingens dyretæmmer og dressør.
Det gik fint med heste og søløver, men umiddelbart inden pausen skulle han præsentere en 5-6 meter lang kvælerslange, og det var helt åbenlyst ikke noget, der huede ham. Godt nok tog han slangen på nakken og heflede rundt på den, og han begav sig også ud mellem publikum, så de små børn kunne ae og mærke de kolde skel, men så snart kæleseancen var overstået, blev dyret kylet ned i en kasse, der meget hurtigt fik lagt låg på.
Efter pausen stod den unge mand med bar overkrop og svedte tran, mens et bur med en tiger blev kørt ind i manegen. Den store kat virkede lettere dopet, men dyretæmmer var alligevel rystende nervøs, da han skulle gå ind i buret og stikke sit hoved ind i tigerens gab. Hele teltet holdt vejret, men heldigvis klaprede tigerens tænder ikke lige så meget som dyretæmmerens, så ingen tabte hovedet.
Både akrobaten, den unge mand og dyrene overlevede forestillingen. Og jeg var ved at dø af betagelse over italienerne, der gennemfører sådan en forestilling uden sikkerhedsnet. Se det var cirkus, jeg aldrig glemmer.
Anden underholdning
Pizzica på hjemmebane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar