”Catania volder mig ingen Fristelser, ikke fordi jeg nærer lave Tanker om den, men nu er jeg saa forvænt med Aarstal, der udtrykkes med VI, V og IV f. Kr., at denne smukke og vindskibelige By med en ypperlig Havn, som stammer fra Tiden efter Ætnas store udbrud, ikke kan fange mig, skønt den har en fin Domkirke, herlige Paladser omkring pompøse Pladser, fine Boulevarder og elegante Parker, så jeg nøjes med at konstatere, at hær er en Rhytme i Byggeri, Byregulering og Industri, som var det Milano og ikke Sicilien.” Peter Schindler: Dage i Syditalien (1958)
I lighed med mange guidebøger har jeg haft mine forbehold over for Catania. Et møde med et par familier fra byen var ikke nogen anbefaling på grund af deres møgirriterende unger og blærerøvsattitude foranlediget af et par Mercedes biler, diamantringe, Rolex ure og tunge guldkæder. Og det trafikale kaos omkring havnen gjorde et tidligere besøg til en desperat kamp for at komme væk i en fart. På afstand virker Catania lige som Etna lettere truende.
”Catania’s crumbling appearance, its chaotic traffic and its reputation as a major crime centre may make the city seem uninviting on arrival (the ugly location of the train and bus station doesn’t help). While admittedly not Sicily’s best profile, Catania merits the benefit of the doubt.” Lonely Planet Italy, 1996
Måske derfor er jeg sjældent blevet så positivt overrasket over en by, for når man først finder ind til midtbyens snorlige gader, er Siciliens næststørste by topcharmerende. Byen har knap 300.000 indbyggere, og de 62.000 af dem er ifølge Wikipedia indskrevet på universitetet, hvilket forklarer den ret ungdommelige og meget imødekommende og venlige stemning. Gaderne vrimler med mennesker til langt ud på natten, der er bunker af cafeer, barer og kulturtilbud, og om dagen er hovedstrøget Via Etnea et shoppingmekka, der ser ud til at strække sig helt op til vulkanens top.
To gange i 1169 og 1693 er Catania blevet ødelagt af voldsomme jordskælv, og i 1669 blev den dækket af en lavastrøm, der fortsatte omkring 700 meter ud i havet. Det betyder, at den gamle by synes forholdsvis ny sammenlignet med så mange andre italienske byer. De brede gader står vinkelret på hinanden, som var de tegnet op med lineal, og på alle nord-syd gående gader troner Etna i baggrunden. Det gør det nemt at orientere sig og viser samtidig, hvor skrøbelig byen er, hvis naturen endnu en gang spiller med musklerne. En fare der understreges af de mange skilte, der viser vej til byens ”Area di attesa in caso di terremoto”. Men vi oplevede nu hverken jordrystelser eller mord på åben gade.
”Catania er meget besøgt af turister, næppe så meget på grund af byens egne seværdigheder som på grund af dens beliggenhed nogenlunde midtvejs mellem de to store turistmagneter Taormina og Siracusa og i kraft af den nære beliggenhed ved Etna. Men ved siden af disse plusser frembyder den også nogle højst beklagelige minusser. For det første er den Siciliens varmeste by om sommeren (eller i det mindste en af de varmeste), hvor temperaturen ikke sjældent når op på 40 grader og undertiden endnu mere. For det andet er den ikke alt for turistvenlig ved sin skiltning, der vel kan gå an, når det gælder seværdigheder i centrum, men som frembyder ret store problemer, når det drejer sig om at finde vej til centrum, og som er noget nær håbløs, når det drejer sig om at finde den rette vej ud af byen;… Det tredje minus er, at byen går for at være Siciliens Chicago, hvor bombeattentater og mord på åben gade er hyppigt tilbagevendende fænomener; som turist skal man dog være svært uheldig for at blive inddraget i denne form for kriminalitet.” Palle Spore: Syditalien en guide (1991)
Flere guidebogsbetragtninger
Passa parola
Ingen kommentarer:
Send en kommentar