Min lokale italienske boghandler, der er meget vidende og hersker over en særdeles velassorteret butik, vil næsten ikke give slip på Manuale del Perfetto Turista, da han først har fået den i hænderne.
- Det er ikke almindeligt, at italienere skriver om Italien. Det overlader vi til udenlandske forfattere som Goethe, Byron og Henry James. Beppe Severgnini er journalist, han har boet i England og USA i mange år, og alle lå flade af grin, da hans bog om englænderne udkom. Han er rigtig sjov. Se bare, hvad han skriver om Lecce. Jeg havde helt glemt, vi havde den bog, siger boghandleren, der skal tage sig voldsomt sammen for at løfte blikket fra teksten og lange bogen over disken.
Et par timer senere sidder jeg på terrassen og læser om Beppe Severgninis rejse langs de italienske kyster i 1990. Han er ganske rigtigt underholdene og har flere interessante observationer. Blandt andet om italienernes trang til at iværksætte små og store kulturelle og sportslige arrangementer.
”Un viaggio lungo l’Italia affacciata sul mare è molto più complicate di un’inchiesta di Cina: là le cose bisogna scorprirle; qui bisogna evitarle. Le coste italiane, da metà luglio a metà agosto, pullulano infatti di avvenimenti. Non c’è amministrazione comunale, associazione culturale, fondazione o ente morale che se ne stia buono: tutti devono organizzare qualcosa” (Beppe Severgnini: Manuale del Perfetto Turista p 216)
Og lidt er der om snakken. I juli driblede jeg med større eller mindre ærgrelse uden om Giochi del Mediterraneo i Pescara, Radio Norbas Battiti Live i Bari, Bellini koncert i Catania, en udendørs opførelse af Madame Butterfly i Macerata samt diverse kunstudstillinger, modeshows, mad- og vinfestivaler, religiøse optog, historiske festspil, Palio væddeløb, danseforestillinger og jazzfestivaler. Alligevel nåede jeg både teater, opera, jazz- og folkkoncerter plus et par performance og kunstudstillinger, for i modsætning til Beppe Severgnini synes jeg, det overdådige udbud af gratis og næsten gratis kultur, oplevelser og underholdning er med til at højne Italiens værdi som ferieland. Det eneste problem, er at finde ud af, hvad der sker hvor og hvornår, så man ikke går glip af noget.
Internettet er ikke den store hjælp i den sammenhæng, aviserne kan heller ikke følge med, og der er hverken AOK eller Billetnet til rådighed. Den eneste mulighed for at følge med i de aktuelle kulturelle tilbud er ved at holde øjne og ører åbne. ”Passa Parola” som min veninde sagde, da jeg spurgte, hvordan hun fandt ud af, hvornår der var en god koncert inden for køreafstand. Og det var ikke undervisningsministeriets igangværende reklamekampagne for at få italienerne til at læse flere bøger, hun hentydede til.
Siden har jeg gjort det til en vane at søge hen til ”opslagsmuren” og kigge mellem dødsannoncer og politiske plakater, hver gang jeg kommer til en ny by i Italien.
Mere underholdning
Kaproning i ståbåd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar