Rubinetto rubato

De fleste sommerhusejere kender udfordringen med at holde ubudne gæster fra døren. Et hus, der står ubeboet hen en del af året virker som en marmelademad på kryb, der betragter andre folks sager som et alt for fristende ta' selv bord. På det punkt gør det ingen forskel om huset ligger i Danmark eller i Italien - tyvene findes alle vegne. Det samme gælder opfindsommer foranstaltninger til at bekæmpe tyverierne.

Den helt basale tyverisikring i Italien består af en mur, der omkranser hele grunden og helst skal være så høj og tæt, at man ikke udefra kan skelne et palads fra en jordhule. Lidt pigtråd på toppen, overvågningskameraer, privat vagtværn og en løstgående bisk hund er heller ikke at foragte. Og så skal man have en forsvarligt aflåst jernlåge eller cancello.

Vores cancello forekommer nok en smule underdimensioneret og vakkelvorn, men den holdes sammen af en solid jernkæde samt en kraftig hængelås. Ringmuren omfatter blandt andet en arkæologisk interessant muro di pietra samt adskellige meter rusten ståltråd, der truer potentielle gate crashere med akut blodforgiftning, hvis de kommer for tæt på. Det virker, for ingen har endnu forceret det fremskudte forsvarsværk. Måske fordi man med en lille knibtangsmanøvre ret nemt kan skrå ind gennem naboernes oliventræerne.

Tyverier har der nemlig været flere af. Den første gang neglede tyvene en helt uundværlig rørtang, som vi i naiv dumhed havde ladet ligge fremme i et åbent skur. Anden gang stjal de et læs brænde af det fineste oliventræ, der skulle bruges i kaminen på kølige forårsaftener. Og sidst gik det ud over en vandhane, der sad over en udendørs håndvask. Ikke det store tab, men megairriterende for man kan ikke tilslutte vand og bruge toilettet, før hullet i væggen er stoppet.

Mere værdifule personlige ejendele gemmes forsvarligt inde i huset, der trods et relativt beskedent ydre, har tremmer og skodder for alle vinduer, ligesom der skal tre forskellige nøgler til at åbne hver af de to dobbeltdøre. Tyvene skal altså udføre et ret stort arbejde for at komme ind i huset, og de har ingen garanti for, at det fører dem frem til noget, der er værd at stjæle. Andre husejere i området tager gerne køleskab, vaskemaskine, madrasser, køkkenbord og sågar døre og vinduer med hjemmefra, når de flytter på landet. Det gælder for eksempel vores søde gamle naboer, der lader det tomme landhus stå pivåbent, når de ikke selv bor der. Alligevel og til trods for at de hver dag hele året tager ud og passer jorden, rammer tyverierne dem ekstra hårdt.

Efter vi havde stået og brokket os over, vores rubinetto rubato, der kostede 4 euro inde hos vvs-manden, gik Mario ind i sit hus og opdagede, at tyven dér havde fjernet samtlige vandhaner og armaturer inklusive dem i bidet'et og iøvrigt også havde taget porcelænet med. Det kostede ham 100 euro folkepension at få udbedret skaderne samt en god portion forbløffelse. For hvem i alverden gider stjæle andre folks brugte lokummer?

Flere politisager
Trafikbøder i Italien