Hvis du overvejer at besøge Pescara, så lad være! Så kontant lyder anbefalingen i min udgave af Lonely Planet, der begræder at turisterne ikke altid har et valg, idet byen midt på den italienske Adriaterhavs kyst fungerer som et centralt trafikalt knudepunkt for luftfart, skibsfart, jernbane og biltrafik. Det gør Pescara svær at komme udenom, selv om den - indrømmet - ikke fremstår som det mest charmerende bekendtskab i Abruzzo.Pescara opstod i 1927 ved en sammenlægning af to små badebyer på hver sin side af floden Aterno-Pescara, og den blev hårdt ramt under Andens Verdenskrigs bombardementer. Det kan mærkes. Byplanen er tegnet med lineal af en meget fantasi - og humørforladt byplanlægger. Hovedgaden fortsætter ligeud i en uendelighed, og for hver 300 meter møder man et lyskryds og en ny butik, der sælger badedyr. Mange af bygningerne ser ud, som om de bruger solbriller med spejlglas. Og tværs gennem det hele parallelt med floden med de blå-hvide fiskekuttere svæver en dobbeltsporet overfartsvej i nostalgisk østblokbeton med strittende armeringsjern, graffiti, afrevne plakater på alle søjler og rustudtrækninger i revnerne.
Stranden fejler dog ikke noget, og man slipper for at kæmpe om pladserne med horder af tyskere, hollændere og øststriger. Pescara er stadig et såkaldt "uopdaget" turistmål trods årlige festivaller med gratis jazz og indie rock samt kilometer på kilometer af de fineste sandstrande. Her er god mulighed for at vælge en farve på parasol og liggestol, der matcher bikinien, takket være de mange private etablissementer og strandforpagtere, der udlejer en plads i solen på time- eller dagsbasis. Lystbådehavne skulle også være ganske attraktiv, men det ændrer ikke ved den lidt mærkelige stemning, der nødvendigvis må herske i en badeby med 100.000 indbyggere. Der virker som om, der er for meget sololie i hverdagen. Man skal bare forestille sig en fusion mellem Løkken og Blokhus for at få fornemmelsen af Pescara i Lego-format 1:50 000.
Måske forklarer det, hvorfor Pescara har fostret nogle af de mest sære og særlige italienske skribenter i sidste århundrede. Mussolinis nationalskjald, flyverhelten, diktatoren, kvindebedåreren, ekcentrikeren, samleren og forfatteren til 48 bind med skriverier i alle genre, Gabriele d'Annunzio, blev født og opvoksede Pescara, mens byen stadig bestod af nogle få huset syd for et flodudløb i Adriaterhavet. Og Fellinis manuskriptforfatter, journalisten, moralisten og kritikeren, Ennio Flaiano, havde også byen i blodet, inden han udviklede sin grotekskt bittersøde skrivestil.
Det var ham, der opfandt citatet om fødderne, der er solidt plantet i skyen, og når man har besøgt Pescara, forstår man lidt bedre hvorfor.
Andre steder og forfattere:
Tyskerne ved Gardasøen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar