På sporet af det gemte græske storrige

Man kan ikke køre langt langs det Ioniske Hav uden at støde på store brune skilte, der med hvid skrift proklamerer "Itineraria Magna Grecia" og skaber forventning om, at man liiige om lidt vil komme forbi et gammelt græsk tempel eller en spændende arkæologisk udgravning: Det er bare ikke tilfældet. Selv om man kører meget langsomt og kigger sig omhyggeligt til alle sider, ender man altid med at køre forbi de annoncerede Magna Grecia sights. Måske fordi man blinker med øjnene i lige præcis det splitsekund, hvor historien åbenbares. Eller måske fordi hver en sten og hvert et oliventræ i princippet stammer fra antikken.

Uanset årsagen er det på ti år ikke lykkedes at få den oplevelse, skiltene lover. Derfor besluttede vi denne sommer at blive ved med at lede, til vi fandt et eller andet, der var gammelt og græsk.

Ekspeditionen begyndte i Tarantos sydlige udkant, hvor der ifølge et skilt skulle være både nekropoli og aquedotto. Der var masser af biler og butikker på den brede vej, men selv om jeg spejdede ivrigt ind mellem boligblokkene, lykkedes det ikke at få øje på noget gammelt-gravplads-agtigt, så strækningen måtte køres igennem flere gange. Til sidst opdagede vi et lille arkæologi-brunt skilt ved et overdækket marked. Det pegede vej til en tomba, som desværre var gemt bag en låst dør. I sig selv en ganske interessant og sigende kulturoplevelse.

Mere held havde vi med akvædukten. Den viste sig at være tre-fire lag sten i en sirlig række i midterrabatten af en tresporet indfaldsvej. Et 30 centimeter højt plastik trådhegn passende på fortidsmindet, der også blev brugt af fodgængere, hundeluftere og løstgående børn. På den baggrund kan man godt forstå, at de spartanske kolonialisters bygningsværker bærer præg af slitage. Der er trods alt 2800år - eller deromkring - siden akvædukten blev opført.

Konklusionen må være, at fortiden fylder rigtigt meget i det sydlige Italien, og det gør moderne mennesker også. Man er nødt til at leve i lag og flette perioderne ind i hinanden for at få plads til det hele. Magna Grecia findes, men det kan være svært at få øje på i nutidens ret så brogede bybillede.

Mere oldtid
Italiens første menneskeboliger