
Man støder på dem i tusmørketimen over alt i Italien. De gemmer sig under buske, i klitter, mellem siv, langs skovbryn, på rastepladser, i periferien af Campo Sportivo eller andre steder, hvor man kan parkere et par timer uden at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed. Kyssebilerne findes over alt i Italien, som et bevis på at italienernes boligforhold ikke levner meget plads til privatliv. Mange får egen bil, før de får eget værelse, og det flytter en del ret private aktiviteter ud i det offentlige rum, hvilket har en stribe uheldige bivirkninger.
Den mindste bivirkning er blufærdighedskrænkelse. Italienere er generelt et tolerant folkefærd, og der skal meget til, før de bliver forargede over andres opførsel. Alligevel har en by som Eboli ved Salerno vedtaget et forbud mod bilsnaven, så det koster mellem 50 og 500 euro at give konen eller kæresten et kys bag lukkede bildøre.

Læs også
Børn på 38
Trafikbøder i Italien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar