Italiens bedste is

Italienernes forhold til is minder om en besættelse. Mange familier runder hvert måltid hjemme ved køkkenbordene af med et par liter Carte d'Or. Isbutikkerne ligger tæt og trækker lange køer i bebyggede områder. Og i italienske medier er gelatoen et fast tilbagevendende sommertema på linie med danske mediers trang til at beskrive agurkers krumning og størrelse.

Den 26. juli bringer La Repubblica en artikel , der udnævner Torino til isens hovedstad på grund af kvaliteten af deres artigianali. Avisen citerer en kendt madkritiker for at siger, at de to hemmeligheder bag god is er ingrediensernes kvalitet og friskhed samt konsistensen - "che deve essere come velluto, sulla lingua, non si devono sentire assolutamente cristalli di ghiaccio".

Den 1. august tager engelske Financial Times tråden op med en artikel om isens historie. 'The grandfathers of gelato' hævder, at de første is blev opfundet og udviklet på Sicilien i det 8. århundrede, da invaderende arabere fandt fandt på at køle sødet frugtsaft med sne fra Etna. På den baggrund når artiklens forfatter frem til, at de bedste is og de største isentusiaster findes på Sicilien.

Endelig har Il Giorno den 12. august en artikel, der på basis af antallet af private ismagere udnævner Milano til "la capitale italiana del gelato". Artiklen refererer en undersøgelse, som opgør det samlede antal gelaterie artigianali i Italien til 36.400. Af dem ligger 511 i Milano, mens Napoli må nøjes med 205 isudsalg. Nordvest italienerne spenderer også flest penge på is, idet hver familie i gennemsnit har et isbudget på 94 euro om året.

Il Giorno oplyser endvidere, at den mest populære smagsvariant er crema efterfulgt af fragola, limone og pistacchio. Det bekræftes af en undersøgelse, som Eurisko-Igi (Istituto del gelato italiano) offentliggjorde for nogle år siden. Ifølge Eurisko kan 95 procent af italienerne godt lide is, og hver italiener spiser i gennemsnit spiser 60 portioner is om året. De smagsmæssige favoritter er cioccolato, nocciola, limone, fragola, crema, stracciatelle (flødeis med cholkoladestykker) og pistacchio, så på det punkt står udviklingen stort set stille, selv om man skønner, at italienerne har over 600 forskellige smagsvarianter at vælge imellem.

Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at beslutte sig for, hvad for en is man skal købe hvor. Personligt har jeg gode erfaringer med at følge strømmen. Italienerne er sande iseksperter, så der hvor der er længst kø, får man som regel den bedste is. Derudover forsøger jeg at undgå alt for kulørte frembringelser. Blå blå mynteis, grøn grøn pistacchio og gul gul banan kan være et tegn på at ikke alle ingredienser er helt naturlige.

Flere lækkerier
Snegletid