Noget af det første folk spørger om, når de hører, man har hus i Syditalien, er, om det ikke er frygteligt varmt? Og jo, temperaturen runder nogle dage hver sommer de 37-40 grader, hvilket de fleste nok vil betegne som varmt, men det mærker efter min mening ikke så ulideligt, som det lyder. Bare man gør som italienerne og tager sine forholdsregler.
1. For det første er der stor forskel på tør og fugtig varme. Mens 30 grader virker klistret og kvælende med Po slettens høje luftfugtighed, kan let vind og 35 graders tør varme ikke genere nogen. Størst luftfugtighed finde man ved kysten, i sumpområder, eller ved floddeltaer, så det gælder om at opholde sig lidt inde i landet, hvor luften er friskere og afdampningen fra jorden er minimal. Dog ikke i byerne, da de også har en tendens til at holde på varmen.
2. For det andet står man tidligt op og begynder på arbejdet (- eller den obligatoriske sightseeing), inden solen tager magten. Bønderne knokler i marken fra klokken fem, når de første fuglefløjt lyder, markedsboderne åbner klokken syv og de fleste museer har slået dørerne op klokken ni. Kun tåbelige danskere kan finde på at ligge og snue til klokken er over otte en varm sommerdag.
3. For det tredje er husene indrettet til varmen. De fleste værelser i private hjem - og kontorer for den sags skyld - har 4-5 meter til loftet og ingen vinduer. Det giver en behagelig kølighed, som virker bedre end irriterende air conditioneringsanlæg.
4. Hvis der er vinduer i huset, skal de lukkes helt til og mørklægges, når man står op om morgenen, og først åbnes igen hen under aften. Mørket holder på kulden, og det er forklaringen på, at så godt som alle syditalienske huse står med lukkede skodder, nedrullede persienner og ser helt forladte og ubeboede ud. Det er de ikke.
5. Når man har arbejdet siden klokken fem om morgen, indtræder fyraften helt naturligt ved et-tiden om eftermiddagen, hvor man indtager dagens store måltid indenfor bag lukkede døre, ser lidt fjernsyn og snupper en morfar. Andre, der ikke har været helt så tidligt oppe, river også de varmeste timer ud af kalenderen for at spise og vegetere. Først efter klokken fem om aftenen vågner byen og butikkerne igen, og så er der liv til midnat.
6. Færdes man udendørs, gælder det om at undgå direkte sollys. Syditalienerne ved præcis, hvor der er skygge hvornår, og de er eksperter i at gå fra den ene ende af byen til den anden uden at give slip på de skyggefulde husmure. Det gælder bare om at undgå gader, der ligger parallelt på solen, og krydse vejen de steder, hvor et højt hus eller træ fungerer som skyggeforlænger.
7. Du kan også selv medbringe skygge eller en lille let brise. Solskærme til bilen kan købes af strandsælgerne for en euro. Mange mænd bærer hat, kasket eller - som Silvio Berlusconi - en bandana, og kvinder kan bruge en paraply som værn mod solen. Det er dog de færreste, der vælger den løsning, men en del ældre går ingen steder uder deres vifte.
8. Varmt vejr kræver meget drikkevand. Derfor er der vandposter på hvert andet gadehjørne, og står man i kø på markedet, er det ikke usædvanligt at se de handlende dele vand ud gratis.
9. Vand skal også altid medbringes på stranden, hvor parasollen også hører med til det obligatoriske udstyr. Visse familier begynder ligefrem strandturen med at sætte fire parasoller op tæt ved siden af hinanden, så alle kan få en god plads i skyggen. Alligevel tager de hjem fra stranden om eftermiddagen, når solen står højest på himlen.
10. Alternativet til stranden er bjergene, hvor mange ældre søger hen i sommermånederne for at finde lidt kølighed. Mottoet er jo højere, jo bedre.
11. Og så hjælper det altid at brokke sig over varmen. Syditaliernere taler lige så gerne om vejret som andre folkeslag, og er det varmt, kan man ikke gå nogen steder uden at at høre på "Fa caldo oggi" i mere eller mindre originale versioner efterfulgt af suk og beklagelser.
Mere vejr
Syditaliensk uvejr
Ingen kommentarer:
Send en kommentar