torsdag den 3. juni 2010
Sommeren venter i Versilia
Den italiensk avis Corriere della Sera har på cykel udforsket kysten i det nordlige Toscana, hvor strandlivet krydres med shopping, kunstudstillinger og de uundværlige bomboloni til morgenmad. Versilia ligger i Lucca provinsen. Her er grønt, svalt og fashionabelt i passende afstand fra Forte dei Marmi, Viareggio og Pietrasanta samt et væld af adspredelser, der spænder fra vandreture i nature til antikvitetsmarkeder og kapsejlads
Markedet i Forte dei Marmi finder sted på piazza Marconi onsdag og lørdag formiddag, hvor der sælges alt fra tøj til håndklæder. I Via IV Novembre ligger byens mest trendy galleri, mens designsmykker og møbler i retrostil forhandles i Galleria Uno. Og så er der også lige tid til en apperitif og focaccine på byens cafeer.
På Gamc i Palazzo delle Muse i Viareggio bader man i kunst. Museet har en samling, der omfatter værker af mere end 700 kunstnere. Og restaurant L’imbuto er berømt for sin friske fisk.
Fra kysten går turen ind i bjergene, hvor verdens mest kostbare marmor udvindes. Middelalderbyen Pietrasanta rummer - udover en smuk domkirke og en gammel borg – anerkendte billedhuggeres værksteder, og galleri Flora Bigai Arte har netop åbnet en stor udstilling med amerikansk popkunst. Ikke langt herfra ligger Museo dei Bozzetti, og på det historiske Enoteca Marcucci kan man spise grillstegt kød sammen med malere og billedhuggere, hvis man da ikke foretrækker det mere rustikke køkken og en omgang ribollito med klipfisk og urter på Gatto Nero.
Adresser og links finder du i artiklen 'In Versilia, aspettando l'estate'
Etiketter:
Lucca,
sightseeing,
Toscana
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar