fredag den 4. juni 2010
Insider tips til en familieferie i Venedig
Den 1. maj 2010 bragte The Guardian en artikel med titlen Venice for families: insider tips med mange praktiske råd til, hvordan man får feriebudgettet til at strække længst muligt. Alligevel bliver konklusionen, at det er dyrt at holde ferie.
For mange famillier er gondol sejlads et must, når turen går til Venedig, men i stedet for at betale €80 for 40 minutter kan man tage en traghetto over Canale Grande. Det koster kun €0.50 per person og oplevelsen bliver ikke meget mindre, fordi man skal dele den med andre passagerer i båden. Tilsvarende skulle udsigten fra klokketårnet på San Giorgio Maggiore øen være ligeså imponerende som synet fra campanilen på San Marco, og man slipper for de lange køer.
Artiklen viser desuden vej tl den bedste maskebutik, cafe-bar og restaurant, ligesom der er en guide til supplerende børnevvenlige sights som Bocca della Verita, Canovas bizarre pyramideformede gravmonument i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, løverne på Piazzetta dei Leoncini og folkelivet ved Lidoen. Er kan man også leje cykler og komme ud til frie strandområder.
Forfatteren slutter med at opfordre familier til at overveje en campingplads i stedet for hotel, men det råd behøver vi næppe give videre til de mange tusinde danskere, der hvert år strømmer til området.
Etiketter:
sightseeing,
Venedig,
Veneto
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar