fredag den 21. maj 2010

Greatest Hits fra Rom, Firenze og Siena på en uge


Med lidt planlægning og gode, centrale hoteller kan man nå rundt til de største sights i Rom, Firenze og Siena på under en uge, mener The Telegraph, der også fandt tid til afslapning og det søde liv. Erfaringerne beskrives i artiklen ’Classic italy: a whistlestop Grand Tour’ fra den 13. maj 2010.

Turen begynder på et luksus hotel i Rom rundt om hjørnet fra det berømte shopping strøg på Via Condotti og Den spanske Trappe, hvorfra man med et godt kort kan gå til Pantheon, Hadrians Tempel og forskellige andre kirker og museer, uden at give afkald på den italienske isvaffel eller et godt kjoletilbud. Næste morgen kl. 8 tager journalisten en taxa til Peterskirken, men opgiver dog at komme ind i Det Sixtinske Kapel uden en forudbestilt billet. I stedet hopper hun ind i en taxa til Forum Romanum, hvorfra man kan gå videre til Colosseum, Domus Aurea, San Giovanni i Laterano og Trevi Fontænen med små afstikkere til en lækker frokostrestaurant nær Campo dei Fiori, en cafe og dverse butikker og gallerier undervejs.

Inden aften tager den rejsende toget til Firenze – en tur på 40 minutter – hvor man indlogeres på et hotel med udsigt over Piazza della Signoria, og lige når at kaste et blik på Domkirken og på Accademia’s David skulptur, inden dagens rundes af med en overdådig middag. Billetten til Uffizierne er forudbestilt, så der tilbringes det meste af 3. dagen, før det er tid at finde toget til Siena.

Siena virker rolig og overskuelig, selvom reporteren får sin nattesøvn forstyrret af en højrøstet Contrada, der tager forskud på en palio sejr. Næste formiddag står Domkirken og Museo Civico på programmet, inden det er tids at shoppe af og flyve hjem.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629