tirsdag den 25. maj 2010

Den perfekte italienske ø


13. maj 2010 besøgte The Times øen Salina i den Æoliske øgruppe nord for Sicilien. Her blev filmen Il Postino om venskabet mellem et postbud og den chilenske eksildigter Pablo Neruda optaget, og for Roderick Gilchrist var det kærlighed ved første blik. I artiklen ’Meet Salina, the perfect Sicily isle’ skriver han om sine møder med Sicilien på det hvide lærred og om den virkelighed, han oplever, da han tager hurtigruten fra Milazzo på det nordlige Sicilien til Salina.

Sejlturen varer 50 minutter, men fører de besøgende 50 år tilbage i tiden. De syv vulkanske øer har i lange perioder været afskåret fra omverdenen. Forsyningen af drikkevand sker med skib, og på de fjerntliggende Alicudi og Filicudi er æsler det eneste transportmiddel. De Æoliske øer tæller desuden Stromboli, et sprudlende vulkansk festfyrværkeri; Vulcano hvor gigtpatienter sidder i gule svolvbade og holder sig for næsen; den største ø Lipari med det mauriske slot på toppen af en klippe; og det mondæne Panarea hvor luksusyachterne ligger i lag.

Salina tog The Times kystvejen fra havnebyen til den mytiske strand Pollara. Den lå et temmelig utilnærmelig sted og virkede meget mindre end i filmen, men stemningen og skønheden var helt den samme og meget betagende.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629