mandag den 10. maj 2010

Fem små perler


Man kan ligeså godt opgive enhver tanke om at have Cinque Terre for sig selv, men et besøg kan absolut anbefales, selv om man må dele de forrevne bakker og farverige fiskerbyer med andre turister, konstaterer canadiske Montreal Gazette i en artikel med overskriften ‘Five little gems’.

De fem byer er Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore, der alle ligger ved naturlige havne mellem klipperne. Den isolerede beliggenhed har præget området. Cinque terre var oprindeligt fem selvstændige grevskaber, der i mange år har ligget så isoleret, at de har kunnet udvikle deres egen kultur.

Det nemmeste transportmiddel mellem de fem byer er togbanen, der forbinder La Spezia og Genova, og prisen for en endagsbillet med alle de stop, man ønsker, er yderst overkommelig. Man kan også vandre fra by til by (f.eks. kan turen fra Corniglia til Manarola tilbagelægges på under en time). Det kræver bare et vandrepas. Endelig kan man kombinere tog og vandring med en eftermiddag på lejet cykel ved at købe et Cinque Terre Card.

Priser og andre praktiske oplysninger finder du i artiklen.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629