onsdag den 28. april 2010

Til middag hos en italiensk familie


New York Times har været til middag(e) hos italienske familier, og det er der kommet en begejstret artikel ud af. ’Mangia, Mangia!’ beskriver middagsselskaber hos familier i Sulmona og landsbyerne Carpineto della Nora og Abbateggio, hvor man serverer Abruzzo regionens specialiteter såsom vildsvinepølse, lokal skinke og kraftig pecorino efterfulgt af en dødelig portion hjemmelavet spaghetti alla chitarra, lammekoteletter, kartofler og kål samt kage og kaffe. Der er absolut ingen fare for at gå sulten fra bords.

Middagsarrangementerne er kommet i stand gennem organisationen Home Food, der har til formål af fastholde og fremme Italiens kulinariske og gastronomiske arv. Home Food har udpeget dygtige amatørkokke fra Piemonte i nord til Sicilien i syd og uddannet dem til at holde middagsselsaber for turister. Tilmeldingen sker på Home Foods hjemmeside, hvor der også betales en medlemsafgift på 3.5 euro for ikke-italienere. Derpå kan man udvælge sig det middagstilbud, der passer bedst ind i ens rejseplaner. Prisen for at deltage i en privat middag er typisk 35-4o euro per person, og skal man tro New York Times er det en oplevelse ud over de sædvanlige.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629