Syditalienere er generelt snakkesalige, og det er ikke usædvanligt at få levnedsforløb eller længere historiske udredninger foræret ved tilfældige møder. Et af de mere spændende af slagsen fandt sted en varm sommeraften på en cafe i Martina Franca. En ældre herre i hvid skjorte, slips og jakke satte sig ved nabobordet uden at bestille noget og efter indledende spørgsmål om hvorfra og hvortil, begyndte han at fortælle historien bag trullierne i Alberobello.
De karakteristiske trulli er små, runde hvidkalkede huse med et gråt kegleformet tag; et perfekt hjem for Hobbiter, trolde, alfer eller andre helte i børnebøgernes fantasiunivers og en af de helt store turistattraktioner syd for Rom.
- Besøgende falder i svime over Alberobello med de nuttede små huse, men de glemmer, at byen opstod på dyster baggrund af undertrykkelse og udbytning, begyndte manden sit foredrag. De første huse blev bygget i anden halvdel af 1500-tallet af livegne bønder, der dyrkede jorden for greven af Conversano. Bønderne arbejdede hårdt, og de skulle aflevere næsten alt udbyttet af jorden til herremanden, der alligevel sjældent var tilfreds. For at optimere udbyttet fik bønderne tilladelse til at flytte ud i marken, forudsat at de selv sørgede for at skaffe sig tag over hovedet. Bønderne måtte altså gerne bygge et hus af de sten, de kunne finde, de måtte bare ikke bruge mørtel, søm eller andre hjælpemidler, der kunne gøre konstruktionen mere holdbar og permanent. Greven insisterede på, at bøndernes huse skulle kunne fjernes fra den ene dag til den anden.
- Begrænsningerne i materialer gav indledningsvis lidt problemer, men efterhånden fandt bønderne ud af at et rundt hus med kegleformet tag kunne gøres selvbærende. Snart lå trullierne spredt rundt i landskabet, men det gjorde ikke livet nemmere for bønderne. Greven af Conversano var en sand despot, der beordrede husene fjernet efter for godt befindende. Først i 1797 tog en gruppe bønder mod til sig, og opsøgte kongen af Napoli, Ferdinando IV. På den måde fik byen Alberobello et frihedsbrev, konkluderede den kultiverede herre, der efter eget udsagn var pensioneret lærer med et passioneret forhold til lokalhistorie.
Siden har jeg sendt ham en venlig tanke, hver gang jeg har besøgt Alberobello og omegn, og heldigvis finder man ikke længere spor af undertrykkelse og udbytning mellem trullierne. Det skulle da lige være udbytning af turister, der charmeres af de flot renoverede huse, som i mange tilfælde har fået tagkuplen frisket op med klassiske lykkesymboler i form af kors, halvmåne, stjerne eller malocchio malet på tagstenene. En del udlændinge med en drøm om et originalt italiensk sommerhus har opkøbt og istandsat trullihuse i omegnen. Og cirka hver halve time spyttes en busfuld turister ud i Alberobello, hvor de går op ad den ene trulligade og ned ad den anden. Undervejs gør de holdt i Trullo-kirken, får en drink på trullo-cafeen og køber ind i souvenirbutikkerne, der lever af at sælge trulli postkort og modeltrullo-i-en-trullo-i-en-trulliby, og det er i sig selv er ganske tankevækkende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar