For mig har de karakteristiske trabucchi altid været tæt forbundet med Gargano. De spinkle bræddehuse, der svæver ud over vandet som et stankelben fanget i et spindelvæv af lodder, trisser, fyrretræsstokke, stænger og net, parat til at gribe de fisk der svømmer forbi, ses blandt andet mellem Vieste og Peschici, men også længere mod nord bruges de Storm-P. agtige fiskemaskiner. Blandt andet er den gamle by i Termoli omkranset af trabucchi , og selv om de har mistet deres økonomiske betydning for lokal befolkningen, er maskinerne stadig i brug.
Ser man godt efter er der også forskel på trabucchi fra Abruzzo, Molise og Puglia. Mens fiskemaskinerne på Gargano placeres på klippefremspring, bygges platformen i Abruzzo og Molise længere ude fra kysten, hvor til der man får adgang via en lang badebro. Fiskemaskinerne skal være på over 5 meter dybt vand for at fungere, og samtidig er det vigtigt at den placeres rigtigt i forhold til bundforhold, strømretning og så videre.
Der er dem, der hævder, at trabucchi konstruktionen oprindeligt stammer fra Lilleasien, og kom til det sydøstlige Italien med Tyrkerne. Andre mener, at maskinen er opfundet af en søsyg fisker, der gerne ville kunne udøve sit erhverv med fast grund under fødderne. Og endelig er der nogle, der påstår, at fiskemaskinen blev opfundet over tid af fiskere, som gerne ville være mere uafhængige af vind og vejr. Under alle omstændigheder har trabucchi’erne været kendt siden midten af det 18. århundrede, hvor man først forsøgte at tillempe fiskeriet til landbruget ved at gøre det mere forudsigeligt.
Rent praktisk fungerer fiskemaskinen på den måde, at fiskeren sætter sig ind i huset, sænker nettet og venter på, at en fiskestime svømmer forbi. Når fiskene er inde over nettet, hiver fiskeren det op.
Fra borgen i Termoli har jeg set flere trabucco-fiskere forsøge sig, men fangsten var hver gang skuffende lille. Specielt hvis man sammenligner med apparaturets størrelse.
Alligevel skulle trabucchi have haft stor betydning for forsyningen af fødevarer til beboerne i Termoli så sent som under Anden Verdenskrig, og det er en vigtig grund til, at udstyret stadig bliver passet og plejet. Desuden har det en ikke ubetydelig atraktionsværdi. Flere trabucco-ejere står til rådighed for turister, der mod betaling vil prøve deres fiskeheld i lidt større stil end hvis de bare er almindeligt ude med snørren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar