Monumenter for de faldne

Jeg er begyndt at samle på monumenter. Hver gang jeg kommer til en ny italiensk by, tager jeg et billede af deres ai figli caduti opsætning, som denne fra Castrovillari i Calabrien. Foreløbig har jeg 12, men samlingen har kun stået på et lille års tid, så den skal nok blive større.

Det begyndte med en regulær afsky for de drabelig krigsmonumenter, man møder i hver en lille italiensk flække. Ingen andre steder i Europa har jeg set så mange så mange grufuldt udpenslede skildringer af krigens lidelser og død. National Mall i Washington er følsomt underspillet i sammenligning.

De italienske krigsmonumenter nøjes ikke med at være så direkte i deres symbolik, at man føler sig fristet til at holde mindreårige børn for øjnene. Ofte er de tilføjet en liste med navnene på alle byens faldne soldater. Det giver tragedien et rørende, lokalt og personligt skær, samtidig med at det virker ubehageligt morbidt. Jeg undrede og undrer mig over, at italienerne finder det nødvendigt.

Derfor begyndte jeg at kigge på de monumenter, jeg kom forbi. Nogle af dem er smagfulde og klassiske som en lille mindeplade, en obelisk eller en ørn på en græsk søjle. Andre er bombastiske og grimme som kæmpe klodser i granit eller beton. Og så er der soldaterhjelmen med hul igennem. Bunker af afsjælede legemer i let skåret keramik. Den stolte kæmper, der drager ud for at forsvare fædrelandet. Soldaterne eller engle, der slæber rundt på en død kammerat, mens Nike hæver laurbærkransen til sejr. Samt kæmpemæssige triumfbuer, der i mange tilfælde er omvendt proportionale med byens størrelse.

Man kan ikke lade være med at spekulere på om der er en sammenhæng mellem monumentets udformning og byens sjæl. Er befolkningen i de byer, der viser modige soldater parate til at kæmpe for at forsvare de fælles værdier, gladere og mere optimistiske end dem i nabobyen, der mindes deres faldne med et hul i hovedet? Hvorfor foretrækker nogle byer horror frem for helte?

Den dybere mening er svær at gennemskue, men monumenterne må have givet arbejde til en mindre hær af billedhuggere. Et eller andet formål har de vel tjent? Så nu vil jeg fotografere dem, indtil jeg finder et bud på hvilket.