Hvorfor kan norditalienerne ikke lægge mursten lige?

De ligner store stikkende pindsvin, der har lagt sig i forsvarsposition midt i det moderne norditalienske bybillede. Gamle utilnærmelige kirker og paladser, der i stedet for at lokke med guld og elegance, har brugt grimheden i skævt lagte mursten til at hive det guddommelige godt og grundigt ned på jorden. Her er nogle kirker, der i hvert fald ikke skal tro, de er noget. Og så siger man, Janteloven er et specielt dansk fænomen.

Teknikken med at lægge hver anden mursten på tværs eller på skrå eller hugge hjørnerne af stenene, så der opstår et mønster i bygningens ydre facade, blev første brugt i Firenze i slutningen af 1400-tallet. Det gik fortrinsvis ud over husenes understel, men der er også eksempler på complete makeovers som Ferraras Palazzo dei Diamanti, hvor fronten nærmest fremstår som et relief.

Dermed får øvelsen måske også et formål. Man kan hævde, at de mange buler og fremspring, som italienerne kalder bugnato og rusticato, pynter på den bærende konstruktion, idet overfladen med et meget lille kunstgreb får et dekorativt præg. Man kan også forsøge at tolke byggestilen som udtryk for en demokratisering af arkitekturen og et tegn på overgangen til et nyt magthierarki. Eller man kan se det som en nostalgisk drøm om at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor bygninger blev opført i de tilfældigt kantede sten, man kunne finde på marken.

Selv hælder jeg mest til den anskuelse, at der er tale om fejl, som er blevet gemt i gentagelser. En murer i Middelalderen har fået lidt for meget druesaft til middag og møder på arbejdet med et testa girata, så han ikke formår at stable murstenene lige oven på hinanden. I stedet skaber han et mønster som er tilstrækkeligt nyt og anderledes til at andre gider kopiere konceptet, og sådan fik norditalienske kirker knopper og tilhængerne af Vitruvius’ principper for klassisk arkitektur hovedpine af at diskutere om bugnato stilen nu også lever op til idealerne for firmitas (soliditet), utilitas (nytte) og venustas (skønhed). Jeg er ikke i tvivl. Jeg synes, pindsvin er pænest i hegnet.