Konen med æggene har sat sig på italiensk tv

Man kan næsten stille uret efter italienske tv-programmer. Så godt som hver dag på samme klokkeslæt dukker den samme vært frem på skærmen, og det har de gjort i årevis. Derfor skal der kun et enkelt glimt af Eleonora Daniele, Carlo Conti eller Max Giusti til, for at man føler sig helt og aldeles tryg i overbevisningen om at verden står endnu.

Trygheden går igen i indholdet, idet 8 ud af 10 programmer indeholder et element af leg. Almindelige mennesker leger sig lystigt gennem game shows, quizzer, talent konkurrencer og reality programmer. En del af formaterne som ”Hvem vil være millionær”, ”Big Brother” og ”X-Faktor” kender vi fra Danmark, men der er også vanvittigt indviklede koncepter som ”L’ereditá”, hvor syv deltagere kæmper om at beholde en arv og udmanøvrerer hinanden ved at svare på en masse mærkelige spørgsmål. Ind i mellem svanser nogle letpåklædte piger rundt på scenen. Det er jo italiensk fjernsyn.

Formiddagen er forbeholdt husmødre med madlavningskonkurrencen ”La prova del cuoco” og indkøbsprogrammet ”Occhio alla spesa” om, hvordan man vælger de bedste og billigste varer. Via en videotelefon kæmper ti forskellige landsdele fra Venedig til Palermo om, hvor man fx får den bedste og billigste sværdfisk eller andre uundværlige dagligvarer, og seerne kan ringe ind og vinde indkøb for 250 euro.

Og så er der mit personlige favoritprogram ”Affari Tuoi” efter aftenens TeleGiornale. ”Affari Tuoi” svarer til ”Deal or No Deal”, men i stedet for Casper Christensens smækre pakkedamer er det i den italienske udgave repræsentanter for hver af landets 20 regioner, der åbner pakkerne og trækkes ud som deltagere. Derudover er der særligt italienske pakker som Coccodrillo, der får samtlige deltagere til at danse børnedans. Pacco ospite, hvor en afdanket sangstjerne synger første vers af en sang, mens han eller hun valser gennem studiet. Og endelig skal deltagerne læse et meget personligt brev højt, hvori de fortæller om deres fremtidsdrømme og begrunder, hvorfor netop de fortjener at vinde. Brevet indeholder som regel en passage, der understreger, at kærligheden til familien er vigtigere end alle rigdomme, og så må der tudes.

Det mest forunderlige ved udsendelserne er, at deltagerne sjældent vinder noget af betydning. Sætningen: Grazie dottore, ma rifiuto l’offerta e vado avanti bliver sagt igen og igen, med det resultat at den heldige til slut går hjem med med 100 euro eller et kilo sardiner.

Forestillingen viser, at konen og manden med æggene findes i såvel Milano, som Modena og Molise, og at italienerne trods store regionale forskelle alligevel har noget til fælles. I den forstand fungerer Affari Tuoi som en form for kulturelt klister, der binder befolkningen og landsdelene tættere sammen.