Kartofler og frikadeller på italiensk

Retterne forekommer næsten fornærmende enkle i betragtning af, at menuen bærer betegnelsen degustazione, men Antica Trattoria del Teatro i Lugo mellem Bologna og Ravenna formår at holde fast i den gode smag, så enkelheden aldrig virker letkøbt. Oplandet omkring Bologna vrimler med gode spisesteder, og det gamle Trattoria i Vicolo del Teatro er da også godt fyldt, da vi indfinder os ved ni-tiden lørdag aften.

Restauranten har vel samlet plads til 40-50 gæster i de to små lokaler. På væggene hænger teaterplakater og personlige hilsner fra diverse instruktører og skuespillere, der har besøgt Lugo. Der er en hyggelig dæmpet belysning og ægte fyrfadslys i Ikea stager på bordene.

Menu Degustazione byder denne aften på Crema freddo di patate al curry. Polpettine di carne con salsa allo yogurt. Risotto con timo e rosmarino. Prosciutto al forno marinato in agrodolce. Fomaggio di capra. Frutto fresco in gelantina al moscato. Samt caffé. Prisen for alle seks retter eksklusive vin star til 32 euro, hvilket må siges at være særdeles rimeligt.

Vi bestiller en lokal Sangiovese på tjenerens anbefaling, og han lover, at komme med en vinkøler. Temperaturen uden for ligger på godt 33 graders fugtiglummer Po varme, men først sidst på aftenen bliver der tændt for air conditioning anlægget. I den hede er det rart, at få vinen kølet ned til omkring de 20 grader.

Lidt efter serveres en lille skål med lunken kartoffel-karry creme. Retten er betydeligt lettere, end den lyder, og kombinationen af karry og kartofler virker overraskende frisk. Specielt i en italiensk sammenhæng, hvor karry stadig giver et sjældent eksotisk pift. Suppen garneres af finthakket tomat og en god nordlig olivenolie med en svag syre.

Efter forretten følger to små frikadeller med en yoghurt sauce på et dække af salat. Tjeneren oplyser, at frikadellerne er baseret på en blanding af svine- og oksekød, hakket til en meget fin fars og måske tilsat lidt lever og en anelse muskat. Det giver en ultraren kødsmag.

Risottoen med timian og rosmarin er præcis så veltillavet, som man må forvente på disse kanter. Risene er perfekt al dente og meget varme. Krydderurterne er så tilpas afmålte, at retten ikke virker overdrevet parfumeret. Og de eksorbitante smørmængder, der optræder i mange danske risottoopskrifter og kan bringe tankerne hen på risengrød, er erstattet af mozzarella og parmesan.

Det mest utraditionelle ved menuen er secondo’en, som består af et par hundrede gram kogt skinke i almindeligt tykke pålægsskiver. Skinken har været varmet i ovnen sammen med et par skiver salatløg, og det giver den en kedelig grå farve, som kamufleres med et par blade radicchio og nogle kapers. Der er ingen spor af sur-sødt konserverede grøntsager, som man kunne forvente i en agrodolce, men retten har alligevel en god balance mellem salt, syre, sødme og kød.

På dette tidspunkt i måltidet har mætheden indfundet sig, selv om ingen af retterne er overdrevent store. Der sluttes af med en kvart gedeost af den bløde franske type, som Trattoriaet serverer med olivenolie og et rundhåndet kværn peber. Og for at blive i det franske hjørne består desserten af frugttern som anguria, fersken, melon og æbler i en gelé af muscat vin. Frugterne er ikke kogt eller tilsat ekstra sukker og der er hverken flødeskum eller creme fraiche til at milde indtrykket.

Som alle andre retter denne aften går Antica Trattoria del Teatro efter den rene vare, og som helhed slipper de godt fra det. Regningen lander på 75 euro for to gange seks retter inklusive en flaske vin og en grappa til kaffen.