02. august 2008Contr'ora slår hårdt om sommeren i Syditalien. Solen brænder nådesløst, og det er mega-ubehageligt at opholde sig udendørs, med mindre man har adgang til 2-3 liter vand og dyb, dyb skygge.
Derfor bliver trafikken lidt vildere omkring 13, hvor alle er ved at koge over, fordi de skal skynde sig hjem til middagen og en svedig morfar. Og derfor er gader og veje fuldstændig og aldeles øde og mennesketomme mellem klokken 14 og 16. Selv de halvvilde vagthunde holder op med at jagte biler og gø, så de eneste lyde, der høres, er cikadernes sang. Den er så til gengæld ret gennemtrængende.
Fra bar til restaurant
For rejsende er contr'ora'en en god anledning til at få tilbagelagt nogle kilometer i behagelig aircon. Alternativt kan man søge ly i en restaurant sammen med de traditionelle 4+ retter, der hører til la cena.
Det var lige i sidste sekund, vi gav os til at kigge efter en restaurant i den lille by Aliano i Basilicata. Klokken havde passeret 13.30, alle vinduer, og døre var lukkede, og der var ikke et øje i sigte, da det eneste levende væsen var en ældre, lettere overvægtig mand, der sov på en plastikstol i en revne mellem husene.
Vi nåede lige at smutte indenfor på Bar Centrale, inden blikdøren blev rulle ned, og – hurra – ejeren kunne godt fikse os noget at spise. Vi skulle bar følge efter ham og hans datter rundt om et hjørne, op ad en bakke og ind i en gyde.
Lerkander med vand og hjemmelavet vin
På skiltet over indgangen stod taverna 'La Contadina Sisina', og inden for i mørket var der 8-10 borde omkring en muret kamin. Præcis som autentiske italienske restauranter tog sig ud på film for 20-30 år siden. Barmanden var åbenbart gift med bondekonen Sisina, for efter at have nikket os hen til et bord, forsvandt han ud i køkkenet med en stor pose sardiner. Dem skulle familien desværre selv have til middag.
Alligevel blev vi blev ikke snydt. Inden længe stod der to store lerkander med henholdsvis vand og lokal hjemmelavet vin på bordet, og snart væltede det ind med antipasti.
La Contadina Sisina har ikke noget spisekort, og vi fik heller ikke mulighed for selv at vælge mellem forskellige retter. Her serveres den mad, huset kan byde på, til den pris konen forlanger.
Forret, pasta, hovedret og frugt
Forretterne denne dag bestod af oliven, fire slags skinke og pølse, mozzarella, frisk ricotta med svampe og brød. Lidt senere blev der også serveret nogle mærkelige mørkebrune, aflange skaller. De blev af den meget mutte serveringspige beskrevet som peberfrugter, men pebrene havde nok været lidt for længe i frituregryden, for de smagte først og fremmest brændt, og sprødheden var ikke af den slags, der knaser eller smelter på tungen. Det kan godt være, at Sisina går ind for at genoplive det enkle, rustikke landkøkken, men lige netop denne tilberedning af stegte peberfrugter må for min skyld gerne gå i glemmebogen.
Primo piatto var et bjerg af hjemmelavede orecchiette med en god, stærk tomatsovs og friskrevet cacia ricotta. Så var bunden ligesom lagt. Alligevel var vi kun halvvejs. Middagen fortsatte med en salat på tomater og majs samt uspændende, stegt svinekotelet i gavmild udskæring. Afrundingen bestod af friske abrikoser og ferskner, og så kunne man trille ud i sommerheden.
Da Sisina var færdig med at rumstere med potter og pander i køkkenet og selv havde spist sammen med sin store familie i lokalet ved siden af, kom hun ind for at hilse på og høre om der var stemning for en amaro. Regningen for hele herligheden lød på 36 euro for to personer eller knap 140 kr. per menu inklusive vand og vin.
Taverna La Contadina Sisina Via Roma 13 Aliano (MT) Basilicata
Ingen kommentarer:
Send en kommentar