søndag den 15. marts 2009

Markeder i Rom

Gademarkeder giver et populært afbræk fra monumenter og museer, og Rom har mange af slagsen.

Fra den første søndag i marts og hver anden søndag resten året rykker rommerne deres pulterkammer ud under arkaderne på Piazza Augusto Imperatore. ’La Soffitta Sotto i Portici’ er et klassisk loppemarked med en skøn blanding af samlerobjekter og regulært ragelse. Boderne bliver stillet op ved 10-tiden om morgenen og holder åbent frem til solnedgang. I august holder de fleste romere inklusive standholderne på Piazza Augusto Imperatore ferie.

Stort og stemningsfuldt
Et større loppemarked udfolder sig hver søndag formiddag omkring Porta Portese i Trastevere på Tiberens venstre bred. Porta Portese har ry for at være lidt af en turistfælde med en del antikviteter, tøj og endnu flere forfalskede mærkevarer, men der er også mulighed for at gøre et regulært fund, hvis man roder længe nok i kasserne. Samtidig kan man nyde stemningen og omgivelserne, der stadig kan genkendes som kulisse i Vittorio De Sica’s neoklassisistiske film ’Ladri di biciclette’ fra 1948.

Andre søndagsudflugter
Andre loppemarkeder er Antiquariato ved Porte Milvo med antikviteter, kunst og underholdning. Her er aktivitet den første weekend hver måned fra kl. 8 til solnedgang.
Det lidt finere Borghetto marked ved Flaminioiazza della Marina 32, nord for Piazza del Popolo, hvor osere skal betale entre for at se på antikviteter og gamle sager, afholdes hver søndag fra september til juni.

Hverdagens markedspladser
Og så er der hverdagsmarkederne som Mercato di Via Sannio, der hovedsageligt sælger tøj og tilbehør. Markedet ligger ved siden af San Giovanni stationen, det lukker inden frokost, og mange af boderne flytter til Porta Portese om søndagen.

Det lille Mercato delle Stampe for bøger, blade, fotografier og grafik på Largo Fontanella Borghese i Tridente. Indendørs markedet med fiskebutikker, slagtere og delikatesseboder på Piazza Testaccio.

Samt ikke at forglemme blomster og fødevaremarkedet på Campo de’ Fiori syd for Corso Vittorio Emanuele II. Campo de’ Fiori er Roms ældste marked, og det åbner tidligt hver morgen undtagen søndag, præcis som det har gjort de sidste 140 år.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629