Dozza bader i billeder

Mens Charlottenborg lukker ’Til Vægs’ udstillingen, og begynder at tørre fedtfarver af væggene og feje kulstøv op fra gulvet, kan indbyggere og besøgende i den lille by Dozza i Emilia-Romagna glæde sig over vægmalerier af mere blivende karakter.

Navnet Dozza siges at være beslægtet med Doccia, fordi man i middelalderen kunne få vand til et bad på stedet, men i dag bader byens gæster mest i malerier og delikatesser. Dozza er en af efterhånden mange italienske landsbyer, der har valgt at lade anerkendte kunstnere udsmykke byens mure. Resultatet er et spændende og hyggeligt kunstmuseum under åben himmel. På den måde har den lille by med knap 6.000 indbyggere fået sin egen identitet som andet end en knold på Via Emilia.

At kalde Dozza for en by er måske en overdrivelse. Bebyggelsen består af en lille, tæt klump huse omkring en middelalderborg, som Sforza familien indrettede til militære formål i slutningen af 1400-tallet. Såvel borg som by var fuldstændig gemt og glemt frem til 1960, hvor kommunen overtog La Rocca og omdannede den til museum, der ud over at fremvise de gamle adelfamiliers gobeliner og interiør skulle fremme afsætningen af lokal vin og andre specialiteter.

For at styrke attraktionen yderligere opfandt Dozzas Pro Loco forening konceptet med Muro Dipinto, og over en weekend i juni 1960 blev et hold kunstnere for første gang inviteret til at dekorere husenes vægge. Netop den weekend væltede regnen ned over Imola egnen, men det gjorde ikke succesen mindre. Tilskuerne gav gerne en hånd med at holde paraplyer over kunstnerne og deres værker. Derfor gentog man begivenheden, og malere søger stadig til byen med faste intervaller på to år. Næste gang man kan se kunstnere på arbejde i Dozzas gader er i september 2009.

Gennem de næsten 50 år, der er gået siden Muro Dipinto dillen startede, har mere end 180 moderne kunstnere har sat deres præg på Dozza. Det gælder f.eks. veletablerede navne som Roberto Matta, Bruno Saetii, Licata, Aligi Sassu, Remo Brindisi, Norma Mascellani, Concetto Pozzati og Alberto Sughi.

Samtidig kan forstudierne til de malerier, der pryder byens mure ses på La Rocca, der efterhånden rummer en omfattende udstilling samtidskunst. Og bliver man træt af at slentre rundt mellem malerierne, har Dozza en fantastisk samling albergoer og restauranter, der serverer gode lokal retter. Maden er næsten et kunstværk i sig selv og langt over niveauet for pølsevognen ved Charlottenborg.