tirsdag den 18. maj 2010
Verdens bedste Venedig ifølge Rejseliv
Jan Hedegaard har for Rejseliv 6. maj 2010 besøgt ‘Verdens Bedste Venedig’ og alle de kendte hangouts som Harrys Bar, hvor man kan sidde med sin Bellini og lytte til 200 bimlende kirkeklokker, mens man betragter den usædvanlige og smukke by.
De rejsende sejler med vandbussen på Canal Grande og nyder udsigten til byens smukke, gamle palæer, der alle har en historie. De hænger ud på Markuspladsen og Rialtobroen. Oplever Tizians syv-meter høje mesterværk i Frari-kirken. Og filosoferer over byens storhed og fald, hvor voldsomme pestudbrud førte til utøjlet hedonisme, der blandt andet kom til udtryk under de årlige karnevaller. I 1600-tallet havde Venedig flere bordeller og prostituerede end nogen anden by, og det tiltrak turister. Især fra England og Frankrig. Siden indtog Napoleon byen, og den kom under Østrig-Ungarn, inden den igen i midten af det 19. århundrede blomstrede op som turistmål.
Artiklen fortæller om at fare vildt i de labyrintiske gader, om den smukt restaurerede Fenice-opera og om at spise tidligt på hyggelige restauranter, inden de lokale får travlt med at nå det sidste tog til fastlandet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar