mandag den 19. april 2010

10 gratis fornøjelser i Venedig


Bloggeren Monica Cesarato bor i Venedig og ved præcis, hvor man finder byens bedste gratis fornøjelser.

Hun foreslår blandt andet en slentretur på strøggaderne Lista di Spagna og Strada Nuova med det endeløse udvalg af souvenirbutikker. Besøg den jødiske ghetto med smalle gader og høje huse. Læg vejen forbi fiskerne ved Rialto broen, inden du tager opstilling midt på broen for at nyde udsigten. Se Markuspladsen tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når der ikke er ret mange andre turister omkring. Eller brug en søndag eftermiddag på at promenerer langs Zattere sammen med alle de lokale.

Du opfordres også til at kigge indenfor i Chiesa di San Zaccaria, hvor du ud over Johannes Døberens jordiske rester, finder malerier af Tintoretto, Bellini, Tiepolo og Van Dyck. Nyde solen og vandet ved Lidoen, der er venetianernes egen strand. Opleve Santa Maria della Salute kirken, der sammen med Markuspladsen er det Venedigs bedst kendte landmærke, indefra. Puste ud i en af Venedigs seks parker. Eller droppe ind i gallerierne, der i modsætning til byens museer ikke forlanger entre. Yderligere inspiration og adresser finder du her.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
UA-11415629